Andre specialer

Andre specialer

Foruden mine kernekompetencer har jeg specialiseret mig inden for en række andre områder, herunder parterapi og parsamtaler, psykisk- og fysisk handicapområdet, samt supervision. Fælles for disse forløb er en fagligt funderet tilgang, hvor jeg arbejder med både indsigt, udvikling og støtte i komplekse livssituationer.

Parterapi

Parterapi handler ikke kun om at løse konflikter. Det kan også være en måde at styrke relationen, skabe bedre forståelse og passe på det, I har sammen.

 

Supervision på handicapområdet

Jeg tilbyder supervision og faglig sparring til personalegrupper, der arbejder med mennesker med fysisk og psykisk handicap – med fokus på faglig refleksion, samarbejde og trivsel i hverdagen.

Andre specialer

Styrk dit forhold med parterapi

Det er en udbredt misforståelse, at parterapi kun er for par i krise. Tværtimod kan samtalerne være en ressource, når I ønsker at styrke relationen, forstå hinanden bedre eller forebygge, at små problemer vokser sig store.

Som psykoterapeut tilbyder jeg et trygt og fortroligt rum, hvor I kan få støtte til at tale sammen – også om det, der er svært. Parterapi kan være hjælpsomt i perioder med forandringer, uenigheder eller tvivl, men også som et bevidst valg om at passe på det, I har sammen.

Andre specialer

Supervision og faglig sparring på handicapområdet

Jeg har mange års erfaring med praksisnær supervision og vejledning af personalegrupper, der arbejder med fysisk og psykisk handicappede i Aarhus Amt og Region Midtjylland.

Supervisionen giver plads til faglig refleksion, sparring og støtte i det daglige arbejde. Det kan handle om relationer til borgere og pårørende, samarbejde i tværfaglige teams, belastende arbejdssituationer eller om at styrke sin faglige rolle.

Samtalerne kan eksempelvis styrke evnen til at træffe faglige beslutninger, håndtere etiske dilemmaer, navigere i gråzoner og balancere omsorg, grænser og professionalisme i mødet med mennesker.

CTA

Har du brug for en snak om, hvad der giver mening for dig? 

Kontakt mig